AnneGaia
Tilbage til webshop

Lav din egen fødselsplan

 

En fødselsplan er et redskab til at forberede sig til fødslen og aktivt tage stilling til jeres fødselsoplevelse. 

Kort sagt er det en ønskeliste til fødslen, som I giver til jordemoderen, når I ankommer til hospitalet (eller for skrevet i journalen inden). Men det er meget mere end det. Det handler mest om processen til at få lavet jeres fødselsplan end selve planen. I for hjælp til at tage aktivt stilling til jeres behov og ønsker. 

Det kan hjælpe med at give den gravide og/eller fødselspartneren ro, velvidende at du allerede har truffet de første beslutninger og gjort dig/jer de første vigtige overvejelser om jeres fødselsoplevelse.

Vi vil sammen gennemgå de forskellige valg og muligheder, du vil komme til at stå over for i forbindelse med din fødsel, således at du er forberedt og selv kan tage stilling undervejs. Der vil være fokus på jeres tanker og ønsker, og I vil blive vejledt i forhold til, hvilke muligheder I vil have til at understøtte den slags fødsel, I ønsker. Sammen formulerer vi dette på skrift, så det tydeliggøres for jer og kan videregives til jeres fødejordemoder som en konkret fødselsplansskabelon.

Vi kan ikke forudsige præcis, hvordan jeres fødsel bliver, men jo mere forberedte og informerede I er, jo bedre oplevelse vil I have. Af samme grund er der mange ting, som din fødselsplan kan indeholde, og vi finder ud af sammen, om der er noget, du har glemt. Du kan begynde på en fødselsplansskabelon allerede i begyndelsen af din graviditet og justere den til, som din graviditet skrider frem.

Hvis det er dit første barn, kan det være svært at vide, hvad man præcis skal forberede sig på, og hvilke muligheder man har. Netop derfor vil det være yderst relevant at lave en fødselsplan med en jordemoder, så du kan føle dig tryg og se frem til fødslen. 

Hvis det er dit andet barn, kan det være yderst og måske ekstra gavnligt at lægge en fødselsplan. Denne vil tage udspring fra din tidligere fødselsoplevelse. Hvis du/I har haft en dårlig/traumatisk fødselsoplevelse, vil vi gennemgå denne og jeres bekymringer og lægge en plan, som kan gøre jer trygge og hjælpe jer til at glæde jer til fødslen i stedet for at frygte den.

Hvorfor skal du have en fødselsplan?

Når din fødsel for alvor går i gang, kan det være svært at huske alting midt i en ve-storm. Det er blandt andet derfor, langt de fleste gravide på forhånd pakker en taske til hospitalet for på den måde at sikre, at de ikke glemmer noget. Det samme er gældende om selve fødslen, som du nemt kan blive opslugt i, alt efter hvor mange veer du har, og hvor slemt de påvirker dig.

Nogle kvinder føder utrolig hurtigt, mens andre kvinder kan bruge timer og endda døgn på at føde deres barn. Derfor er det en god idé at lave en fødselsplan til flere forskellige scenarier og på den måde forberede dig selv så godt som muligt. Din partner kan være en stor hjælp i mange af de praktiske forberedelser, hvilket giver dig roen til at koncentrere dig om veerne, når det hele går i gang.

Det giver en helt anden ro i kroppen som gravid, at du ved, der er lagt en plan, som du og din partner vil forsøge at holde jer til

Prisen er 750 kr. og har en varighed på 50 min. 

Tilskud fra “danmark”:

Medlemmer af Sygeforsikringen “danmark” kan få op til 50 % i tilskud til jordemoderydelser

 

Udtalelser fra klienter

"Det der laser behandling har godt nok været effektivt.. Kunne mærke en forskel allerede samme aften.. Jeg har simpelthen været så glad for den hjælp du har givet mig - Tusinde tak søde Anne Gaia"

...

"Tak!!! Og virkelig tak for al din kyndige vejledning!! Ellers havde jeg givet op mange gange på amningen! Det er så meget din hjælp der har gjort at det fungerer som det gør og at jeg langsomt begynder at slippe frygten og bare nyder min søde baby"

...

"Hej Anne Gaia, jeg vil blot sige tak!"

...

”Jeg var hos dig d. 6. December om aftenen til en hindeløsning for at hjælpe fødslen videre så det ikke skulle blive en for lang fødsel. Det var bestemt et skub i den rigtige retning for min skønne dreng kom til verden kl 01.32 d. 7 december efter en fødsel på kun 8 timer

Så tak for at hjælpe mig til en god og hurtig fødsel..”

"1000 tak for behandlingen igår hos dig, hvor jeg var så heldig at få en afbudstid- og fik en blanding af både smertelindrende behandling af bækkengener og fødselsmodning. En ting var at det det var en virkelig behagelig behandling og jeg følte mig meget tryg i dit behandlerrum og en anden ting var at jeg fik en større ro i kroppen og lidt mindre smerter og det lykkes mig at få sovet 3,5t uafbrudt søvn sidste nat! Det er ikke sket i flere uger - så af hjertet tak for dig"

...

"Sender mine varmeste anbefalinger til et kanon godt fødselsforberedelseskursus!"

...

"Jeg bliver nødt til at sige; du er min hverdagshelt Efter akupunktur igår, kan jeg idag bage pizzasnegle (OG spise dem!!), vaske tøj, studere og tage til tandlægen! Jeg føler mig som mig selv igen!

Tak tak tak for den bedste behandling!!! Glæder mig allerede til mine næste tider Kh en meget (!!) glad ..."

"Jeg er pt med på dit fødselsflow hold og har været vildt glad for det! Jeg kommer dog ikke de næste par gange, da jeg, lidt pludseligt, fødte i går til trods for at hun kun nåede til 36+3, har alle det godt. Det hjalp mig helt vildt godt at vi havde øvet presseteknik. Her kunne jeg meget bedre være i det sammenlignet med første gang og jeg nåede kun at presse få gange, inden jeg gispede hende resten af vejen ud. Det var den vildeste oplevelse - så tusind tak for det!

...

"Jeg var mere nærværende og i kontrol end mine to tidligere fødsler - i høj grad takket være fødselsflow hos jer.

Tak for alt det I har hjulpet min gravide krop med - fysisk og psykisk <3

Din stemme var med mig igennem store dele af fødslen."

...

"Hej Anne Gaia! Vil bare sige tak for din kyndige vejledning i morges. Vi var rigtig glade for det og føler os klogere nu. Og tak fordi du var så god til at rumme de udfordringer jeg har og var god at hjælpe os med at arbejde med det på andre måder og inddrage..."