Hindeløsning
Book din tid til hindeløsning, hvis du er klar til og ønsker at føde.
Hvad er hindeløsning:
Selve hindeløsningen udføres ved en vaginal undersøgelse. Ved undersøgelsen fører jeg en finger op igennem din livmoderhals (som ligger i din skede) og løsner fosterhinderne fra livmoderens nederste muskulatur. Det frigiver en masse lokale fødselsmodnende hormoner, der kan være med til at sætte fødslen igang. Det vil sige, at indgrebet er uden medicin og de bivirkninger det kan have.
Jeg starter med at mærke på din livmoderhals og undersøge hvor åben din livmodermund er. For at få den fulde effekt af en hindeløsning kræver det, at din livmoderhals er begyndt at forkortes og åbne sig. Det er der stor sandsynlighed for at den er, hvis du er flergangsfødende og har passeret eller ramt din terminsdato.Under selve hindeløsningen kan der forekomme ubehag grundet den indvendige undersøgelse.
Hvad gør hindeløsning: Efter hindeløsningen kan du opleve plukkeveer og tegnblødning, hvilket er helt ufarligt, og faktisk et godt tegn på en forekommende fødsel. For mange af jer, vil plukkeveerne udvikle sig til fødselsveer inden for et døgn og for andre ”blot” føre til yderligere modning, så kroppen bliver mere klar til at gå i fødsel, når veerne endelig kommer. For nogen af jer, vil I ikke opleve tydelig effekt af hindeløsningen.
Hindeløsning kan gentages med nogle dages eller en uges mellemrum, hvis det ikke lader til at have nogen effekt efter et døgns tid.
Hindeløsning tilbydes fra din terminsdato og generelt kun til flergangsfødende.
Jeg vil helst ikke lave hindeløsning på førstegangsfødende, da statistik viser at førstegangsfødende kun får plukkeveer, men går ikke i fødsel af hindeløsning. Jeg kan dog klart anbefale
Prisen er 450 kr. og har en varighed på 30 min.
Tilskud fra “danmark”:
Medlemmer af Sygeforsikringen “danmark” kan få op til 50 % i tilskud til jordemoderydelser